Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

​Vi anbefaler, at familier som ønsker at benytte friskolen skriver deres børn ind på skolen i god tid. Ring til skolen på tlf. 98 24 42 66 eller send en mail, hvis I ønsker en samtale.

Skolens åbne/lukketider

Skolen åbnes hver morgen kl.6:30 af en pædagog eller vagtlærer. Eleverne har derfor mulighed for at møde fra dette tidspunkt. De elever der møder tidligst er ofte at finde på lærerværelset hvor de får en stille start på dagen. 

De dage, hvor bh.kl.-3.klasse skal starte dagen i enten svømmehallen eller til idræt på Efterskolen, bliver de fulgt afsted kl.7.40. Dette foregår enten på cykelhold (obligatorisk brug af cykelhjelm!) eller på gå-ben. Eller de kører med andre elevers forældre. Skolen har sædepuder, der kan lånes.

Udover normal skoletid

Det er almindeligt, at børnene opholder sig på skolen ud over normal skoletid. Det er de velkomne til. Det er et princip, som skolen altid har vægtet højt, idet skolen jo er alles. Her er ingen pasning af eleverne, kun en vagtlærer, der kan skride ind, hvis legen bliver for voldsom, nogle trænger til at komme hjem, eller nogen kommer til skade. Vagtlæreren lukker skolen kl.16.00