|
I skriftlig form er det naturligvis umuligt at give et fuldstændigt billede af Aabybro Friskole. Desuden er dette naturligvis en subjektiv vurdering af stedet set indefra. Det har ikke været meningen at beskrive et lille lykkeligt sted helt uden problemer - for sådan er her naturligvis ikke. Men vi mener at have en rimelig måde at tackle problemerne på, når de opstår, sådan at hverken børn eller lærere får for store skrammer. Systemet har sine klare fordele, men også sine ulemper.
I/Du skal naturligvis kunne lide at arbejde for den skole, vi har forsøgt at beskrive i nærværende skrivelse. Have lyst til at delagtiggøre familien i skolen, bidrage med ideer og konkret arbejde, og være med til at løse de problemer, som et stort engageret fællesskab også giver. Skolen er kun så længe forældrene vil den! Før eventuel start i børnehaveklasse eller optagelse af et barn på et højere klassetrin er det et krav, at der er gennemført en grundig orienterende samtale hvor jeres/dine forventninger og vores tilbud bliver formuleret.
|